• e-mail
  • Kontakt
  • Hyggeligt, sjovt, gode historier
    og professionel formidling
<!--@ParagraphImageText-->

Tag med på en guidet tur i Rold Skov

– i regi af Rold Skov Guiden

Under navnet Rold Skov Guiden, udbydes en bred vifte af slentreture og vandreture med fokus på Rold Skov, naturen og de mange anekdoter og fortællinger der findes i og omkring skoven. Brochure med turoversigt fremsendes gerne.

Turene varierer fra 30-45 minutter og op til 2-3 timer, så der er noget for alle. Rold Skov guiden tilbyder også specialdesignede oplevelsesture efter nærmere aftale.

Alle turene kan guides på både dansk og engelsk, og er en god oplevelse for grupper, firmaer eller andre, som gerne vil på en anderledes og inspirerende tur i Rold Skov.

  • Slentreture 30-40 min

    Kom på slentretur omkring Mosskov Pavillonen. Der tilbydes fem forskellige naturskønne ruter og hvor naturguide Helge Søgaard fortæller gode historier på turene.
     

  • Traveture 2-3 timer

    Rold Skov Guiden tilbyder sjove, spændende og underholdende ture i dejlige Rold Skov og Rebild Bakker. På alle turene lægges der vægt på at se og opleve den smukke natur, og undervejs fortælles der små historier og anekdoter

  • Orienteringsløb

    Tilrettelæggelse af mindre o-løb for grupper eller firmaer, med fokus på en anderledes oplevelse med kort og kompas. Har senest lavet o-løb for Rebild Kommunes Rigtige Byrødder og Rebilds Rigtige Mænd.

<!--@ParagraphImageText-->

Om Rold Skov guiden

Helge Søgaard har arbejdet indenfor turisme, oplevelsesøkonomi og eventudvikling i idræts- og kulturverdenen. Senest direktør i turismevirksomheden VisitAalborg, hvorfra han blev pensioneret i 2015. Driver nu rådgivningsfirmaet Søgaard Consulting og skriver bøger om lokalområdet. Orienteringsløber med indgående kendskab til skoven og naturområderne. Tidligere formand for Dansk Orienterings-Forbund, nu aktiv på klubplan i Rold Skov OK. Inspirerende formidler og fortæller af underholdende historier. Bosat i lokalområdet.